Postkassen

Heldigvis har jeg den glæde, at mange af mine hvalpekøbere er blevet nogle af mine rigtig gode venner, men når man har været opdrætter siden april 1961 og har et eller måske to kuld om året, er der selvfølgelig mange skæbner, der ligger én på sinde, det gælder både de hvalpe, jeg har solgt og den familie, der har overtaget den.

Uanset hvor godt man kan lide de nye ejere, så har man jo altid en frygt for, at det ikke skal gå godt, og jeg føler virkelig, når den lille hvalp rejser hjemmefra, at nu er den overladt til sin egen skæbne, som jeg ikke mere har 100% indflydelse på.

Det er hårdt, at give slip! Vesterlands Janko har fået et duftende bad før afrejsen til sit nye hjem.

Jeg blev på en udstilling for et par år siden af et ægtepar spurgt, om det var svært at komme af med hvalpene, og jeg svarede, som sandt er: “Jeg har ihvertilfælde aldrig solgt en uden at græde!”. Det viste sig, at de mente, om det var let at tjene penge på hundeopdræt, og så var vi jo ligesom ikke rigtig på bølgelænge mere, for jeg måtte svare dem, at man skal være glad, hvis det giver 0 på kontoen, når året er omme, og hvis man har minussider, er det slet ikke ualmindeligt, men det er jo også sjældent, at ens hobby ikke koster penge – så pyt!

Jeg vil gerne følge mine hvalpe, og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke altid får sagt TAK for de tilsendte breve og billeder, som jeg heldigvis ofte får, men jeg bliver bare så glad for at høre eller se, hvordan det går, og jeg er den første i telefonrøret, hvis jeg ud fra brevene eller fotografierne kan se, at der er et eller andet, vi skal have snakket om!

Mit julekortsambitionsniveau er hvert år meget højt, men da dagene ikke er lange nok, og når der nu står 10 forventningsfulde hunde, der hellere vil have mig med ud at løbe på markerne, end se mig sidde og grifle, må jeg hvert år resignere og i stedet sende mine varme tanker…

Billederne her i min POSTKASSE er tilsendt mig gennem mange, mange år. Jeg startede (desværre!) først med at bruge alfabetet som forbogstaver til de enkelte kuld i 1981, og begyndte da med et T-kuld, spørg mig ikke hvorfor. Det er jo mange år siden! Jeg har valgt ikke at datere fotografierne, for jeg synes, de er dejlige billeder er tidløse, og at de taler for sig selv, så enhver kan sikkert forstå, hvor glad jeg er for de mange hils’ner, jeg får…

 

 

 

 

Billeder fra mine hvalpekøbere

 

 

 

WordPress SEO fine-tune by Meta SEO Pack from Poradnik Webmastera